Case: Kørekort i farezonen
Vi taler meget om, hvordan vi rent faktisk praktisk kan opnå overensstemmelse i det virkelige liv. Det er nemmere sagt end gjort.
Her er en lille case om hvordan vi fik løst, at en af vores unge trods mange forhindringer alligevel fik taget kørekort.
Om overensstemmelse
Når en ny beboer indskrives på Botilbudet, afklarer vi med vedkommende (og med hans anbringende kommune), hvad der for ham er mest vigtigt at satse på: udviklingsmæssigt og færdighedsmæssigt. Vi lægger herefter en plan sammen med ham for, hvad der skal til – og i hvilke tempi. Denne plan følger vi jævnligt op på, tager stikkene hjem og lægger ny og videre plan.
Nøgleordet i denne proces er: Overensstemmelse.
Overensstemmelse i praksis
Overensstemmelse kan være nemmere sagt end gjort. Ofte vil der skulle mange forsøg til og mange – daglige – justeringer. Det er heller ikke konfliktfrit. Medarbejderne vil skulle finde på ideer til den bedste udgang på en myriade af små og store konflikter hver dag.
Case om et kørekort i farezonen
En ung mand har som en af sine drømme og mål, at tage et kørekort. Han går i gang sammen med en anden ung. Teorien er ikke let, da begge de unge mænd har svært ved at læse. Den praktiske del fungerer fint. Kørelæreren tror på dem begge.
Så kommer der besked fra embedslægen, som ønsker mere dokumentation for at give grønt lys for én af de unge. Den unge mand mister modet og bliver meget frustreret og så kan det hele være lige meget.
Pædagogen tager med til lægen, og aftaler at indsamle mere viden om den unges sindstilsstand. Han indsamler derefter udtalelser fra andre, der kender den unge mand, og derefter kommer tilladelsen og projektet kan gå videre.
Sådan gjorde vi
Pædagogen har først i samarbejde med de andre i personalegruppen analyseret, hvad der er beboerens situation – hvor er styrkeområderne, hvad er det næste, der skal ske og hvordan skal det ske – og hvorfor.
Så har kontaktpersonen aftalt planen med beboeren. Herefter skal den føres ud i virkeligheden. Og her støder der masser af hændelser til, der skal håndteres – og sådan får vi løst problemerne et ad gangen.
Flere artikler om pædagogik:
Hvordan bliver vi bedre til affaldssortering?
Hvordan bliver vi bedre til affaldssortering? I samarbejde med beboerne, har Botilbudet i Holsted haft et projekt, hvor der har været fokus på at finde anvendelige måder til at sortere affald på.Beboerne har været med i hele processen. Lige fra rengøring af...
De Olympiske-Lege: OL 2023
De Olympiske-Lege: OL 2023 Fællesskab, konkurrence og samarbejde beskriver ganske præcist Botilbudet i Holsteds deltagelse i de Olympiske-Lege på Tvind.Igen i år var der langt op til én weekend fyldt med aktiviteter for alle. Arrangementet favner alle både dem,...
Haven og dens indflydelse på beboernes hverdag og livskvalitet
Haven og dens inflydelse på beboernes hverdag og livskvalitet Botilbudet i Holsted har afholdt ”åben-have” for at give besøgende en mulighed for at opleve vores smukke have. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med naturfrednings foreningen. Vi har forsøgt...
Botilbudet i Holsted
Skolegade 3, 6670 Holsted
Leder Susan Steffensen
susan@botilbudet-holsted.dk
tlf. 20 20 10 45
cvr nr. 29362106