OL på Tvind

OL på Tvind hører til de meget gode begivenheder. 650 børn og unge samt lærere og pædagoger fra bosteder og skoler i hele Danmark, holder hvert år den første fredag og lørdag i september måned et imponerende sportsarrangement. Her dystes bl.a. i volleyball, støvlekast, bueskydning, street art, fodbold, skak, backgammon, dans og cirkus.

Her dystes i trampolinspring, fodboldgolf, basketball, forhindringsløb, dart, maratonløb, puslespil, atletik, svømning, badminton og meget mere. OL er tilrettelagt sådan at der er plads til alle, både dem, der kan det hele og er fit for fight og dem, der er tykke og tynde.

Her er plads til dem, der kan holde sammen og dem, der er gode til at gøre det selv. Alle point tæller.

Alle kan være med. Også til maraton, hvor vi køber runde efter runde, for at få point.

 

Et socialt tilløbsstykke

OL på Tvind er både for dem, der hader sport, men elsker sammenhold og dem, der elsker sport, men ikke tror nok på sig selv. OL på Tvind er for alle dem, der har haft en svær start på livet, men kan give den armen og som ikke er bange for at vise det, og som ved, at sammenhold gør stærk.

OL på Tvind giver plads til flere succeser og mange medaljer om halsen og pokaler til hylden og billeder til væggen og gode minder om indsatsen og iveren og anstrengelserne og mange gode oplevelser, der giver mere styrke i dagligdagen

Det er pædagogisk arbejde på højt niveau, når lærere og pædagoger sammen med deres elever og unge styrker sammenholdet og over to dage dyster, så benene vakler og hænderne ryster, og trætheden overmander, og glæden bliver stor.

Flere årlige arrangementer:

Efterårskoncert

Efterårskoncert

I november deltager vi i en efterårskoncert hvor vi mødes med andre bosteder og skoler der hver fremfører hver deres forestilling med musik, digte, dans, billedkunst, trylleri, rap mv. Hvert år vælger stederne et tema, som de vil arbejde med.

Vinterkoncert

Vinterkoncert

En gang om året, som regel sidst i januar, mødes mange hundrede elever, forældre, lærere, venner og bekendte til en stor dag med et pust fra en anden verden. Koncerten afholdes i Musikteatret i Holstebro, og programmet er både klassisk og moderne.

Sommerteater

Sommerteater

Sommerteater er et fænomen, som fylder en god del af vort forårsprogram. Fælles for vore unge er, at mange af dem ikke kender til teater. Mange har aldrig været i teateret, og ganske få har prøvet at spille teater. Det laver vi med dette programpunkt om på.