Sommerteater
Sommerteater er et fænomen, som fylder en god del af vort forårsprogram.
Fælles for vore unge er, at mange af dem ikke kender til teater. Mange har aldrig været i teateret, og ganske få har prøvet at spille teater. Det laver vi med dette programpunkt om på.
Hvert år har det været en stor kraftanstrengelse for alle, men kampen, konflikterne, sliddet, de mange timer med replikker og roller, ved symaskinen med kostumerne, i værkstedet med kulisserne, har været det hele værd.
Oplevelsen af at stå på scenen og få det hele til at klappe, at få ros af publikum, er en oplevelse af de store.
Her opleves, at sliddet har båret frugt, her opleves fællesskabet, som tilsammen kan rejse et godt teaterstykke.
Toppen på kransekagen er, når det opføres på et teaterstævne sammen med andre skoler. Her har stykket mulighed for at gå videre i teaterkonkurrencen.
Uanset udfaldet af konkurrencen er hovedgevinsten hjemme – nemlig at skolen i fællesskab har skabt et teaterstykke med dets mange detaljer, og at beborene har lært at stå på en scene og udtrykke sig, fordi de har noget på hjerte.
Flere årlige arrangementer:
Efterårskoncert
I november deltager vi i en efterårskoncert hvor vi mødes med andre bosteder og skoler der hver fremfører hver deres forestilling med musik, digte, dans, billedkunst, trylleri, rap mv. Hvert år vælger stederne et tema, som de vil arbejde med.
Vinterkoncert
En gang om året, som regel sidst i januar, mødes mange hundrede elever, forældre, lærere, venner og bekendte til en stor dag med et pust fra en anden verden. Koncerten afholdes i Musikteatret i Holstebro, og programmet er både klassisk og moderne.
OL på Tvind
OL på Tvind hører til de meget gode begivenheder. 650 børn og unge samt lærere og pædagoger fra bosteder og skoler i hele Danmark, holder hvert år den første fredag og lørdag i september måned et imponerende sportsarrangement.
Botilbudet i Holsted
Skolegade 3, 6670 Holsted
Leder Susan Steffensen
susan@botilbudet-holsted.dk
tlf. 20 20 10 45
cvr nr. 29362106